Gennembrud for bæredygtig genanvendelse

Category:

Anlægget kan bearbejde og konvertere alle typer af biomasse, organiske restprodukter og plast til genanvendelige olier, energi og brændstof til nye brug i enten nye plastprodukter eller transportsektoren.

Nyt plastanlæg banker på i København

Det svenske teknologiselskab Swestep ligger lige nu i forhandlinger om at opføre et anlæg i København

Anlægget kan – blandt andet – omdanne blandet plastaffald til en bæredygtig råolie, der efterfølgende kan bruges som brændstof eller blive til ny plast.

Teknikken i anlægget er opfundet i Siemens-koncernen og senere videreudviklet af koncernens tidligere forskningschef.

– Udfordringen for mange kommuner er, udover den generelle affaldshåndtering, at løse problemet med genanvendelse af plastik. Størstedelen af plastaffaldet i Danmark sendes til forbrændingsanlæg, hvilket er yderst uhensigtsmæssigt, siger Karl-Magnus Mattsson, grundlægger og administrerende direktør for Swestep.

 

Kopierer Naturen

Teknologien i anlægget forsøger på molekyleniveau at kopiere naturens egen nedbrydning af kulstof, der findes i biomasse, plastik og genbrugsolier.

Råolien, der kommer ud af processen, kan bruges som brændstof til køretøjer og til fly- og skibstrafikken, samt omdannes til nye plastprodukter. 

Den svenske virksomhed tager spadestik til de to første anlæg i Sverige i starten af 2019.

 

Kilde / Link til original artikel – PlastForum Danmark

TAGS: